Hvordan ?
Vil du gerne i gang med slægtsforskning?
Hvis du har lyst til at finde ud af noget mere om din slægt, men ikke ved hvordan du kommer i gang. Så kom på besøg i arkivet og vi skal gerne hjælpe dig med at komme i gang, også selvom du ikke ved om slægten har været i Møborg igennem flere generationer.
Kom i gang med slægtsforskning
Det første sted du bør starte din slægtsforskning er - hjemme i kommodeskuffen!
Før man begynder at gå på arkiver, må man have et overblik over den viden, man har at starte på.
På jagt efter gamle attester mm.
Start med at lede i dine gemmer efter gamle papirer, der kan give oplysninger om slægten. Vielsesattester, dåbsattester og dødsattester er særligt interessante, fordi de indeholder mange konkrete informationer. Men også mindre officielle papirer kan give vigtige spor. Læg fx mærke til fotografens navn på ældre fotografier. Et par, der i 1920 har fået taget bryllupsbillede i Kalundborg kommer sikkert fra denne by eller fra oplandet. Breve og postkort har poststempler, der fortæller, hvor og hvornår de er sendt - det er også spor. Måske kan de bruges som udgangspunkt for at lede i en folketælling?
Spørg de ældre
Som supplement til de oplysninger man kan finde ved at støvsuge sine egne gemmer, bør man kontakte familiens ældre og gamle. Dels kan der også her ligge gamle dokumenter m.m. Men det vil også være en god idé at "interviewe" de ældre og få oplysninger på denne måde.
Kun få smutveje
Der er ikke nogen "nemme genveje" til at finde anerne - man kan ikke fx henvende sig på et arkiv og ved hjælp af sit personnummer få printet hele anetavlen ud. At man fx har et "specielt" efternavn, behøver heller ikke at være til megen nytte. Er man så heldigt stillet, kan man dog altid prøve at tjekke navneregistrene til "Personalhistorisk Tidsskrift" - det kunne jo være, at der var skrevet en artikel om netop dette navn og slægten, der bærer det. Når man alligevel er på biblioteket - kunne man også prøve at se, om der evt. skulle være udgivet en slægtsbog. Har ens forfædre haft et særligt erhverv - fx præster, dyrlæger m.m., kan et biblioteksbesøg også opklare, om der skulle være udgivet en eller flere bøger med små biografier over personer med netop dette erhverv/uddannelse - de såkaldte "stater".
Godt at finde i gemmerne:
Gamle attester - postkort og breve - gratulationskort, festsange, mm. - fotografier
Gode steder at starte:
Folkeregistrene kan give visse oplysninger om personer, der har været døde i mere end 10 år. Man skal kende fx fuldt navn og sidste bopæl for den afdøde, og man kan ikke regne med at få oplysningerne gratis.
Pastorat - kirkegårdskontor hvor en person er fx født, viet eller død, har oplysninger om de forhold, der er indført ved den kirkelige handling. Der er dog regler for, hvor gamle oplysningerne skal være før de må udleveres.
....og så er der naturligvis det væld af oplysninger, som findes på arkiverne, og som ingen slægtsforsker kommer udenom!
Arkivets personale har selvfølgeligt tavshedspligt omkring modtaget materiale som endnu ikke er tilgængeligt.
Ring til arkivlederen (eller en fra bestyrelsen) og lad os se på papirerne/effekterne, det kan være der er noget som er værd at gemme.